Cirkus Panik Teltmageri sparer over 45.000 kroner om året hos SMVforsikring: ”Man er ikke bare et nummer i rækken”
En markant besparelse, bedre tilpassede dækninger og rådgivere, der faktisk forstår hendes særlige virksomhed. Det er hovedårsagerne til, at Miranda Steen fra Cirkus Panik Teltmageri har valgt at skifte til SMVforsikring.
45.000 kroner. Så meget har Miranda Steen, der driver Cirkus Panik Teltmageri, skåret af den årlige regning til arbejdsskadeforsikring ved at samle en stor del af sine erhvervsforsikringer hos SMVforsikring.
“Jeg var slet ikke klar over, hvor meget der faktisk var at hente. Jeg blev meget overrasket,” siger Miranda Steen.
I dag betaler Cirkus Panik Teltmageri omkring 35.000 kroner om året i arbejdsskadeforsikring, mod tidligere over 80.000 kroner. Oveni kommer en betydelig besparelse på firmabilerne.
En forsikring, der forstår virksomhedens behov
Cirkus Panik Teltmageri udlejer og syr cirkustelte og specialbyggede telte til museer, festivaler, kunstinstitutioner og andre, der har brug for løsninger, der ikke kan købes fra hylden.
Det er en nichevirksomhed, som Miranda Steen selv kalder det, og netop derfor var det vigtigt for hende, at forsikringsrådgiveren hos SMVforsikring forstod, hvad det er for en virksomhed, hun driver.
“At det er et mindre team, gør, at man ikke bare føler sig som et nummer i rækken. Forsikringsrådgiveren forstod, hvad det er for en branche, jeg er i, og han vidste, hvilke udfordringer vi kæmper med,” siger hun og fortsætter:
“Det handler ikke om, hvordan jeg skal passe ind i systemet, men hvordan de kan hjælpe med at tilpasse systemet til vores behov.”
Ærlig rådgivning
At SMVforsikring også pegede på de områder, hvor det ikke gav mening at flytte forsikringen, bekræftede Miranda Steen i, at rådgivningen tager udgangspunkt i hendes interesser.
“Det giver mig en tryghed, at de også kan sige ’her giver det faktisk ikke mening at skifte’. Det føles som om, de arbejder for, at jeg samlet set skal stå bedst muligt og ikke bare for at flytte mest muligt,” siger hun.
I dag mærker hun gevinsten både på bundlinjen og i hverdagen. En arbejdsskadeforsikring, der koster under halvdelen af, hvad den gjorde før, lavere udgifter på bilerne og en løsning, der er skræddersyet til hendes behov.
“Det er vigtigt, at der findes en ordning, som kun er til for os, der driver mindre virksomhed, og som kan være med til at ændre den måde, vi tegner forsikring på. Sammen kan vi presse forsikringsselskaberne på en anden måde og sikre, at vi står bedst muligt til en fair pris,” siger Miranda Steen.
Hun tilføjer:
“Jeg vil helt klart anbefale andre virksomheder at få lavet et forsikringstjek hos SMVforsikring.”
Kontakt os
for et tilbud
Skal vi tale forsikring?
Udfyld formularen her. Så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Fordele ved SMVforsikring
Mulighed for markante besparelser
Gratis årligt forsikringstjek
Altid gode priser - uanset om du samler dine forsikringer
Samlet overblik og personlig service
Medlemmerne siger
Bjarne Saack
Ejer, BNS Vinduespolering