Erhvervsrejseforsikring:
Med en erhvervsrejseforsikring er virksomhedens rejsende sikret tryghed på rejsen og en professionel service til den rejsende. Erhvervsrejseforsikringen minder på mange måder om privat rejseforsikring. Erhvervsrejseforsikringen dækker såvel erhvervsrejse som kombineret erhvervs- og ferierejse i op til 365 sammenhængende dage.
Man hører tit om folk, som mister deres bagage i forbindelse med en rejse og her kan erhvervsrejseforsikringen være behjælpelig med at dække f.eks. mistet bagage eller bagageforsinkelse. I samarbejde med forsikringsselskabet og vores internationale samarbejdspartnere kan forsikringen assistere virksomhedens medarbejdere overalt i verden.
Forsikringen omfatter for eksempel (men ikke begrænset til):
- Ubegrænset ved sygdom/hjemtransport
- Ulykke og overfald
- Bagage og bagageforsinkelse
- Forsinket fremmøde
- Flyforsinkelse
- Sygeledsagelse, tilkaldelse, rejseafbrydelse og erstatningsperson
- Krisehjælp
- Evakuering
- Eftersøgning og redning
Derudover kan forsikringen udvides med afbestillingsforsikring.
Skadeeksempel:
Din bagage er ikke kommet frem, og du har ikke noget skiftetøj eller nogen toiletartikler. Her vil forsikringen dække rimelige udgifter – dette beløb fastsættes i betingelserne.