Forsikring af løsøre
En løsøreforsikring er en meget almindelig erhvervsdækning, men alligevel er der flere, der aldrig får den tegnet. Er uheldet ude, og står din virksomhed uden en dækkende løsøreforsikring, kan dette hurtigt blive en dyr fornøjelse at have sparet de penge væk.
Løsøreforsikringen omfatter det løsøre virksomheden ejer og/eller har forsikringspligten for. Forsikringen kan i korte træk sammenlignes med det man i privat kender som en indboforsikring.
Forsikring dækker som udgangspunkt brand, storm, tyveri, vand og en del andre standarddækninger under All Risk betingelserne for eksempel pludselig skade, utilsigtet underforsikring, lovliggørelse og skiltedækning
Udover standarddækningerne kan forsikring udvides med følgende, dog ikke begrænset til:
- Driftstabsforsikring
- Meromkostningsforsikring
- Glas/sanitet
- Container og skurvogne
- Maskinkasko (indefra kommende skader)
Skadeseksempel:
Hos en Tømrermester har gerningsmænd i løbet af natten skaffet sig adgang til kontor og værksted ved at bryde døren op. Døren er beskadiget (dækkes under bygningsforsikringen). Der er stjålet værktøj og PC til administration/opgavestyring. Dette er dækket af løsøreforsikringen og erstattes, idet det er virksomhedens driftsudstyr.