Spørgsmål og svar

Få svar på de spørgsmål, vi oftest modtager.

Dit afsnit går her

Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.

Hvem står bag SMVforsikring?

SMVforsikring er et samarbejde mellem SMVdanmark, Viking Forsikringsagentur og Marsh McLennan Agency samt Forsia Forsikring. Sammen tilbyder vi skræddersyede forsikringsløsninger til danske små og mellemstore virksomheder, deres ejere og ansatte.

Rollefordelingen mellem partnerne er således:

Viking Forsikringsagentur: Forhandler og administrerer erhvervsforsikringer, og sikrer, at de tilbyder konkurrencedygtige løsninger til SMV-markedet.

Marsh McLennan Agency (MMA): Fungerer som forsikringsformidler, der rådgiver medlemmerne og deres ansatte om forsikringsbehov og sælger forsikringer fra Viking Forsikringsagentur og Forsia Forsikring.

Forsia Forsikring: Tilbyder privatforsikringer til virksomhedens ejer og ansatte via markedets nemmeste forsikringsportal eller via SMVforsikrings rådgivere.

SMVdanmark: Markedsfører SMVforsikring til medlemmer og i markedet generelt.

Hvad er en forsikringsformidler, og hvad er et forsikringsagentur?

En forsikringsformidler, som Marsh McLennan Agency (MMA) er i denne kontekst, fungerer som en rådgiver, der er i direkte kontakt med kunderne, hjælper dem med at identificere deres forsikringsbehov og finde de mest passende løsninger. Forsikringsformidleren arbejder for at sikre, at kunderne får de bedste dækninger til konkurrencedygtige priser. Hos SMVforsikring vil MMA rådgive og sælge kommercielle erhvervsforsikringer fra Viking Forsikringsagentur til medlemmerne af SMVdanmark, og privatforsikringer fra Forsia Forsikring til virksomhedens ejer og ansatte.

Et forsikringsagentur, som Viking i denne kontekst, er en virksomhed, der fungerer som mellemled mellem forsikringsselskaber og kunder. Agenterne repræsenterer specifikke forsikringsselskaber og er ansvarlige for at sælge deres forsikringsprodukter.

Hvem er Viking Forsikringsagentur, Marsh McLennan Agency, Forsia Forsikring og SMVdanmark?

Viking Forsikringsagentur er et agentur, der specialiserer sig i at tilbyde erhvervsforsikringer til små og mellemstore virksomheder (SMV’er). De har udviklet en unik rådgivnings- og salgsplatform, og har desuden et stort antal kunder, der giver dem forhandlingskraft og gør dem i stand til at tilbyde konkurrencedygtige produkter til SMV-markedet.

Marsh McLennan Agency (MMA) A/S er et datterselskab til Marsh A/S, med licens til at drive forsikringsformidling.  MMA specialiserer sig i at lave loyalitetsløsninger til foreninger, så disse kan tilbyde de bedste fordele til medlemmerne.

Forsia Forsikring er et dansk forsikringsselskab, der tilbyder privatforsikringer. De har et moderne forsikringstilbud med attraktive priser og dækninger. 

SMVdanmark er den eneste danske hovederhvervsorganisation, der alene kæmper for de små og mellemstore virksomheder, SMV’erne. SMVdanmark har ca.  18.000 medlemmer. 

Hvor meget kan man spare hos SMVforsikring?

Det afhænger af den enkelte virksomhed, men vi kan se, at vi hos flere virksomheder kan levere besparelser på erhvervsforsikringer -set i forhold til deres nuværende selskab – på op imod 30 procent. På privatforsikringerne er der altid 8% SMVdanmark-rabat og dertil kommer en samlerabat på 15%, hvis man har mere end 3 forsikringer hos Forsia Forsikring. I alt 21,8% rabat.

Hvad er en facilitet?

En facilitet er en pulje, hvor Viking Forsikringsagentur samler alle kunder, der har samme forsikringsprodukt. Viking forhandler og fornyer løbende for at sikre, at kunderne har de bedst mulige vilkår. Hvis ikke, så flyttes faciliteten til et andet selskab.

Er produkterne så ikke bare ringere?

Nej, tværtimod. SMVforsikring har enten markedssvarende dækninger eller bedre dækninger end der generelt er i markedet

Hvem kan typisk spare penge gennem SMVforsikring?

Det afhænger af den enkelte virksomheds profil og risiko. Det bedste, din virksomhed kan gøre, er at kontakte os for at få lavet et forsikringstjek af behovene og priserne, sammenligne med virksomhedens nuværende forsikringsløsning, og så tage beslutningen herfra. Kontakt os via siden her

Du og dine medarbejdere kan sandsynligvis spare en del penge på jeres privatforsikringer. Det afhænger dog af hvor du eller dine medarbejdere er forsikret i dag.

Hvordan kan det være både bedre og billigere, når der samtidig er flere parter, som alle skal tjene penge?

Der er flere grunde til, at vi ved at gå sammen kan levere billigere forsikring til din virksomhed og til dig og dine ansatte:

  • Større købekraft: Ved at samle ressourcer og kunder kan vi opnå skalaøkonomi. Når SMV’er via Vikings facilitet køber forsikringer, kan det føre til større købekraft overfor selskaber, som gør at vi kan forhandle bedre priser for kunderne, samtidig med at alle parter stadig kan opnå en rimelig fortjeneste.
  • Effektivitet i processer: Ved at implementere en fælles rådgivnings- og salgsplatform kan Viking og MMA optimere deres processer, hvilket reducerer de administrative omkostninger. En mere effektiv drift kan føre til lavere omkostninger, som kan overføres til kunderne i form af lavere præmier.
  • Konkurrencedygtige produkter: Viking Forsikringsagentur kan udvikle produkter, der er skræddersyet til SMV’ernes specifikke behov. Når produkter er bedre tilpasset kundernes behov, kan det føre til højere kundetilfredshed og loyalitet, hvilket igen kan øge salget og indtjeningen for alle parter.
  • Fokus på nichemarked: Ved at fokusere på små og mellemstore virksomheder kan vi udvikle produkter, der er specifikt designet til denne målgruppe. Dette kan føre til mere effektive løsninger, der opfylder de unikke behov hos SMV’er, hvilket kan resultere i bedre dækning til lavere priser.
  • Medlemsfordele: SMVdanmark kan tilbyde medlemsfordele, der gør det mere attraktivt for SMV’er at tilmelde sig. Dette kan inkludere eksklusive rabatter eller skræddersyede løsninger, som kun er tilgængelige for medlemmer. Dette kan tiltrække flere kunder, hvilket igen kan øge volumen og reducere omkostningerne.
  • Omfordeling af opgaverne: Normalt skal et forsikringsselskab selv markedsføre, rådgive, sælge og administrere forsikringerne. Alle disse opgaver har forsikringsselskaberne ikke ved SMVforsikring, og derfor leverer de forsikringerne til “engros” priser, uden tilhørende omkostninger. SMVdanmark kan effektivt og billigt markedsføre forsikringerne i SMVforsikring direkte overfor sine loyale medlemmer, MMA rådgiver og sælger forsikringerne i SMVforsikring til SMVdanmark medlemmer, der ønsker og har fokus på at blive rådgivet, og Viking har nogle effektive og strømlinede processer for administrationen. På privatforsikringer har Forsia Forsikring det digitale forsikringstjek, der gør det muligt for de fleste at vælge og købe privatforsikringer. Parterne gør med andre ord dét de er bedst til, og kan gøre mest effektivt. Dermed kan SMVforsikring samlet set holde omkostningerne nede, der sammen med en stor indkøbs- og forhandlingskraft, giver de mest konkurrencedygtige priser.
  • Kundeejet. Forsia Forsikring er et kundeejet forsikringsselskab. Det betyder, at der ikke er aktionærer der skal have udbytte. Alene af den årsag kan Forsia Forsikring levere billigere forsikringer.

Hvorfor skal jeg som SMV vælge SMVforsikring?

Det er flere grunde til:

  • Markedssvarende eller bedre produkter
  • Velkendte forsikringsselskaber
  • Konkurrencedygtige priser, som blandt andet sikres igennem faciliteterne
  • Behøver ikke at overvåge markedet for det bedste tilbud. Det gør SMVforsikring
  • Personlig rådgivning af uddannede erhvervsforsikringsrådgivere
  • Årligt forsikringstjek for at sikre korrekt dækning
  • Alle erhvervspolicer samlet i ét dokument og overblik over policer
  • Besparelsen vil for mange virksomheder være større end prisen for et medlemskab af SMVdanmark, så det kan derfor ofte betale sig at melde sig ind

Kan alle blive kunde i SMVforsikring?

Er du medlem af SMVdanmark eller melder du dig ind, kan du blive kunde i SMVforsikring.

Der vil være enkelte kunder, for eksempel virksomheder med meget høj risiko, som SMVforsikring ikke kan forsikre. Helt som det gælder hos andre forsikringsselskaber.

De fleste vil kunne opnå fordele og besparelser. Vi kan dog ikke garantere det til alle.

Som medlem af SMVdanmark kan du tilbyde dine ansatte samme rabat på privatforsikringer som du selv kan få. De skal blot benytte et særligt link når de bestiller. Hvis de skifter job eller er ansat midlertidigt kan de beholde deres forsikringer når de skifter. De vil dog ikke kunne få et nyt tilbud.

Hvad sker der, hvis jeg melder mig ud af SMVdanmark og er kunde i SMVforsikring?

SMVforsikring er eksklusivt for virksomheder, der er medlem af SMVdanmark eller en organisation tilknyttet SMVdanmark. Melder du dig ud af SMVdanmark, mister du derfor dine særlige fordele på virksomhedens forsikringer, som vil blive varslet ved førstkommende hovedforfald.

Hvis dine ansatte skifter job eller er ansat midlertidigt kan de beholde deres privatforsikringer, når de stopper. De vil dog ikke kunne få et nyt tilbud på privatforsikringer.

Hvordan bliver jeg kunde i SMVforsikring?

Ring til SMVforsikring på 45 95 95 45, skriv til info@smvforsikring.dk eller bed om et opkald på vores kontaktformular.

Er SMVforsikring et forsikringsselskab?

Nej, SMVforsikring er en forsikringsformidler for en lang række forsikringsselskaber under navnet ”SMVforsikring – forsikringsformidling”.

Kontakt os

Hos os havner du ikke i et callcenter med utallige medarbejdere, som ikke kender dig. Anders Hansen og Nicolai Bartrup, der begge har flere års erfaring fra forsikringsverdenen, er dine to personlige kontakter hos SMVforsikring.

De er på din side og kan hjælpe dig hele vejen. Både med at blive oprettet som ny kunde hos os, når du har spørgsmål til dine forsikringer og i forbindelse med skadesanmeldelser.